Camping - Aktiviteter - Rekreation

Campingpladsen er beliggende i et meget smukt område ved Bolmens breder midt i urørt natur. Bolmen er den største sø i det sydlige Sverige på ca. 185 km².
Campingpladsen har en kapacitet på 50 camping pladser. 40 til autocampere og campingvogne, alle med el-tilslutning samt 10 pladser til telte. Den lille størrelse på campingpladsen, giver en god mulighed for campisterne at lære hinanden og værterne at kende. Alle campingvogne og autocampere er pladceret i en halvcirkel med udsigt over fiskedammen og søen, og med skoven bagved. Ingen blokkerer hinandens udsigt. En telefonboks er placeret i nærheden. Det er en ideel campingplads for familier, hvor man kan slippe væk fra stress på arbejdet og et eldorado for børnene midt i den smukke natur med sandstrand til Bolmen.

 

Familie aktiviteter

På campingområdet findes en stor græsplæne som er velegnet til boldspil. Desuden er der en legeplads med sandkasse og gynger. Et badmintonnet er placeret på plænen, og ketsjere kan lånes fra receptionen. På den anden side af plænen - på den anden side af fiskedammen - findes 2 store jernfade, hvor man kan lave lejrbål og lave snobrød.

 

Badning
Bugten der grænser op til Campingpladsen og har en børnevenlig sandstrand med rent vand.

I svømmeafstand ligger en forankret ponton.

 

Sauna

Ved bugten ligger en finsk bjælkesauna med en terrasse og en badebro hvorfra man kan tage sig en dukkert efter saunaen. Saunaen har plads til 10-12 personer. Saunaen har et stort saunarum samt et vaskerum med bruser med varmt/koldt vand. Saunaen er brændefyret.

 

Spadserture - bærplukning og vilde dyr

For dem der ønsker at vandre i skoven eller løbe en motionstur, er der rigelige muligheder på de mange skiltede skovveje og stier i skoven - uden at fare vildt. På rette årstid kan man plukke masser af bær og svampe. I skoven findes der godt med vilde dyr, så som harer, ræve, grævlinger, dådyr samt skovens konge - elgen.

 

Havn - Bådudflugter

Den lille havn er beliggende i en beskyttet bugt ca. 200 m nede ad vejen, og har tilstrækkelig dybde til sejlbåde. Havnen har 2 fortøjningsmoler med pladser udlejet til lokale bådejere, og resten til vore campinggæsters egne både, samt campingens udlejningsbåde. Der er også et slæbested hvorfra man kan søsætte sin båd fra en trailer.
Der er et rigt fugleliv på Bolmens smukke små øer som har fine bade bugter og unikke skove.

Vi har 4 robåde og tre 4Hp påhængsmotorer som kan lejes. Søen er egnet til bådudflugter, og det er meget populært padle i kano. Der er mange steder, hvor man kan søsætte små både. Det er også muligt at nå de tilstødende søer. Læs mere på "Bådleje og fiskeri"

 

Lystfiskeri

Inden man begynder at fiske, skal man købe et fiskekort i receptionen. Dette kort er gyldig for hele Bolmen. Der findes mange forskellige typer fisk i Bolmen, hvor de mest populære er gedde, sandart og aborre, men også ferskvandskvabbe (Lota lota), ål, suder og ørreder kan fanges i søen. Både med eller uden påhængsmotoren kan lejes. I receptionen findes der nautiske kort med dybdeangivelse over hele Bolmen. Ved havnen findes et særskilt indrettet sted til rensning af de nyfangede fisk. Læs mere på "Bådleje og fiskeri"

 

Servicebygningerne til campingpladsen

I servicebygningerne er der reception med en lille kiosk som sælger is og kaffe, brusekabiner, toiletter, vaske-rum med vaskemaskiner og tørretumblere, stort køkken med komfur, ovn, mikroovn samt 3 køkkenvaske til opvasken. Der er også et rum med puslebord til de helt små.

Toilet og brusebad for handicappede findes også her.

 

Hytterne

Alle 10 hytter er nogenlunde ens indrettet.

Beboelsesarealet i hver hytte er på 50 m². Fra stuen har man direkte adgang til en terrase med udsigt over søen.

Hytte nr. 1 er for gangbesværede og husdyr tillades. Den har to soveværelser, begge med køjesenge og klædeskabe.

Hytte nr. 2 har to soveværelser, begge med køjesenge of klædeskabe.

Hytte 3 har ét stort soveværelse med dobbeltseng og klædeskab, og en sovesofa i stuen med plads til 3.

Hytter 4 til 10 har ét stort soveværelse med dobbeltseng, og ét soveværelse med køjesenge. Begge har klædeskabe.

Alle hytter har:
Indgang med garderobe. Stue med brændeovn og spisekrog. Køkken med køl/frys, komfur, håndvask med varmt/koldt vand samt diverse køkkenudstyr. Badeværelse med toilet, håndvask og bruseniche. Terrasse med bord og stole.

Alle hytterne er udstyret til beboelse af 4-6 personer.

Husdyr er kun tilladt i hytter nr. 1, 4 & 10 og på campingpladsen.

Sengelinned og håndklæder medbringes af gæsterne selv.

Rengøring foretages af gæsterne før afrejse.

Læs mere på siden "Se Hytterne" hvor du også kan se en plantegning af en af hytterne.

 

Vädret Löckna